onsdag den 24. februar 2016

Dåbsgave og en længere blogpause

Var til barnedåb ved niecen og hun skulle da selvfølgelig have en hjemmesyet gave. Det kom der denne lækre sag ud af. Da jeg skulle igang med at sy den, så knækkede min overlocker en dims og jeg kunne derfor ikke sy den derpå - overlockeren skulle til reparation....snøft. Så jeg måtte sy den på almindelig symaskine, men det gjorde heldigvis ikke så meget, da næsten alle syninger er skjulte, så gør det ikke så meget at de er "grimme".

Jeg havde en lille rest tilovers af stoffet og det blev til en elefanthue, der matcher dragten :-)




Mit sidste indlæg var lige før december og som de fleste oplever, så var december travl og jeg fik ikke blogget. I januar må jeg jo nok indrømme at jeg har sumpet, dvs. jeg har ramt den del af barslen, hvor jeg mister initiativ (oplevede det samme i min første barsel). Jeg får tændt fjernsynet for meget og får ikke taget mig sammen til de ting jeg gerne vil....jeg mangler simpelthen initiativ og jeg sumper hen. Længerevarende hensumpning er ikke godt for mig og jeg bliver træt af min hverdag. Så nu er jeg på vej ud af sumpen - både på bloggen og med indholdet i hverdagen :-) (jeg har heldigvis også fået min overlocker tilbage :-) )
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...