onsdag den 31. august 2016

Nøglen vi har ventet på...


Så sker det i morgen….vi får nøglen til det nye hus….JUBIII. Det har vi ventet længe på og glæder os til at se huset tomt, så vi bedre kan vurdere hvad der skal laves. Huset er totalrenoveret fra 2012, så vi regner med at der blot skal lidt maling til på væggene. Så vi har arrangeret et udpluk af familie og venner, der hjælper på lørdag med at male. Svigermor tager drengene i vores nuværende hus, så vores hænder er ledige til at lave noget. Så i går købte jeg ind til morgenmad, frokost og aftensmad til vores hjælpere…og selvfølgelig noget snack i løbet af dagen.

Lige så stille som man kommer i gang med planlægningen finder man ud af, at der er virkeligt mange ting at holde styr på. Der er selvfølgelig al korrespondance med mægler, advokat og bank – dobbelt op, fordi vi både sælger og køber. Så er der afmelding og tilmelding til flytning, el, vand/varme/affald, abonnementer og alt det løse. Der er praktiske gøremål med maling og flytning – hvem hjælper hvornår og forplejning hertil. Pakning – hvornår, hvor mange kasser og hvor meget. Og selvfølgelig er der også den sjove del af planlægningen, dvs. hvilke ting skal købes – hvad har vi brug for og hvad har vi lyst til.

Jeg har surfet nettet tynd i søgen efter lamper, sengeborde, skænke, tæpper, borde, stole og knage – alt muligt til indretningen af et nyt og større hjem. Mindstemanden skal have sit eget værelse, så der skal også ske noget. Den store skal opgradere lidt på sin værelsesindretning. Jeg har ledt efter DIY, brugt/billigt, gratis på nettet, design og selvfølgelig IKEA.


2 kommentarer:

  1. Tillykke med salg og køb af hus :-)
    Det er super-spændende!

    SvarSlet
  2. er i videre med jeres hus? det bliver spændende at høre. hvis du gider: jeg har en interview med en dansk shop i min blog og der er også en give-away... måske er det noget til jeres hus? jeg vil glæde mig, hvis du kigger ind! bare efterlade en kommentar i dansk, jeg har skreven blogpostet i dansk og tysk.

    http://ulrikes-smaating.blogspot.dk/2017/01/shop-interview-mit-minimadesign.html

    Kh Ulrike :0)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...