torsdag den 12. februar 2015

Køb

Det er ikke meget jeg kommer i butikker for tiden...det er mest madindkøb, så kan det være lidt svært at nå de andre ting også. Med tiden er jeg blevet mere og mere glad for køb over internettet - simpelthen fordi det er så meget nemmere.

Sønnike skifter altid en størrelse tøj op sidst i januar eller lidt hen i februar. Det kan godt være lidt irriterende, da han jo så som oftest vokser ud af flyverdragt/vinterstøvler etc. for tidligt på sæsonen. Men heldigvis har jeg da en varm dreng, så han kommer istedet i termotøj og evt. regntøj.

Bettemanden er forskelligt proportioneret, således at han nu er i str. 110 i bukser og 116 i overdele. Det betyder så godt nok, at termojakken pakker perfekt til forår og til engang på efteråret. Bukserne er så ca. 15 cm for lange...men det går nu nok, for det er han efterhånden vant til. Det kunne være smart hvis man kunne finde én, der havde de omvendte proportioner og så købe tøj sammen :-)



Det er lige blevet besluttet at hele min familie dvs. 18 mand fra alderen 2 år til 67 år skal til Lanzerote i påskeferien....det bliver så lækkert. Eftersom jeg er i uge 27 på det tidspunkt kommer jeg nok ikke på så mange vulkanvandringer, men istedet er en strandet hval ved poolen eller på stranden. Så bettemanden har fået en swimfin, således han kan øve sig lidt på svømningen og så når han helt uden varsel hopper i vandet uden en voksen i nærheden (for det gør han uden frygt), så får man lige lidt hjælp af swimfin der holder ham oppe i vandet....det bliver så lækkert. Drømmer mig allerede nu til varmere himmelstrøg...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...