onsdag den 28. januar 2015

Strikket hue

Kort tid før jul så jeg dette indlæg med den fineste hue strikket i rester. Der var lovning på at huen var nem og det var en garntype der kom i en flot farveskala. Så var jeg jo solgt. Det eneste problem var at huen i opskriften var strikket af rester og hvis jeg skulle købe alle de farver, ville det blive en ret dyr hue. så jeg besluttede mig for at det skulle være 3 farver. Jeg viste bettemanden farvekortet for garnet og spurgte hvilken farve han godt kunne lide - han valgte den gule (som jeg faktisk også selv havde som favorit). Så det blev gul, grå og petroleumsblå. Jeg nåede lige at købe garn inden jul og ville så strikke den i julen - blev dog ikke færdig i juleferien.




Den blev færdig med pompom og det hele søndag aften, så han fik den mandag, da han kom hjem fra børnehave. Han ville straks have den på, men fik dog nej da han ville sove med den. Havde den ligeledes på næste dag i børnehaven og klagede over ondt i ørerne således at han blev "nødt til" at have den på indendørs også....ja det må vist siges at han er glad for den og mor her er også slemt tilfreds - både med farvevalg, strikkefasthed og lækkerhed.

Opskriften lover enkelhed og det er den virkelig, men ligner en million...

13 kommentarer:

  1. Den er virkelig bare fed! Ville selv ELSKE at gå med sådan en - og så er det da hamrende sødt og rørende, at Bettemanden er så opfindsom i form af diverse mulige strategier for at få lov at gå med huen HELE TIDEN :-) Tegn på at den er et klart hit! ;-) KH L

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker....opskriften kan sagtens laves til voksne også, så det kunne da være du skulle igang med strikningen :-) Ja jeg syntes bestemt også han er opfindsom :-)

      Slet
  2. Det er så skønt når børnene knus-elsker det man laver til dem :-) Lige for tiden kan Mads ikke leve uden en fleece-trøje han har fået fra H&M. Den SKAL på hver dag. Så er det heldigt at fleece er hurtigt tørrende materiale, så den kan blive vasket fra den ene dag til den anden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja man bliver ekstra motiveret af at de kan lide det man laver :-) Herhjemme er der dog ikke tøj der er i så høj kurs, som du beskriver, men klart noget tøj er bedre end andet ;-)

      Slet
  3. Super fed. Hvem der bare kunne strikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en virkelig nem opskrift og jeg lærte selv at strikke med instruktionsvideo fra nettet...et godt begynder projekt :-)

      Slet
  4. Det er en skøn hue, og jeg har også brugt den for nylig som begynder-strikke projekt. Dejligt at han er så glad for den - det er da skønt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er skøn og dejligt at den bliver flittigt brugt :-)

      Slet
  5. Hvor er den flot. Det mønster har jeg også haft kig på, så jeg kunne komme af med nogle garnrester, men så blev de begavet med strikkede af mormor, også blev det bare ved tanken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak...det er nemt mønster og ja den vil nok være god til rester ;-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...