torsdag den 20. november 2014

Lidt vinterpynt og de smukkeste lyngplanter

Blomsterne er fjernet fra krukkerne og istedet er der kommet planter i der kan klare vinteren.




Jeg havde kigget i de lokal indkøbssteder efter lyngplanter, men fandt kun tørre og visne versioner. Så i den lokale blomsterforretning fandt jeg disse smukke og store lyngplanter til 35 kr stykket...det syntes jeg godt nok var en fantastisk pris og de står smukke og lyser op :-) Så nogle gange skal man vist bare kigge efter kvalitet, så går det meget nemmere...

lørdag den 15. november 2014

endnu en varm bluse...

Samme fremgangsmåde som sidst og dejlig vamset og let petroleumsblå, men det kan man vist ikke se på billederne.





Så kan vinteren godt komme - vi er klar :-)

torsdag den 13. november 2014

Nøddesnack...mums

Jeg blev stærk inspireret af Toms nøddesnack og har derfor forsøgt at efterlave opskriften. Efter nogle forsøg er det lykkedes at lave dem perfekte.




50 g cashewødder
50 g mandler
50 g peanuts
2 spsk glukosesirup
lidt salt

Nødderne ristes på en tør og hed pande, glukosesirup tilsættes og smeltes. Lidt salt drysses på og dele hele røres rundt, således at alle nødderne får glukosesirup på sig. Massen hældes af panden og lægges tæt og trykkes flade på bagepapir. Det hele afkøler og efterfølgende skæres mundrette stykker ud af massen og de gemmes i en lufttæt beholder.

Du må prøve dig lidt frem med mængden af salt - det er meget smag og behag....og så afhænger det selvfølgelig også lidt af om du har købt saltede peanuts, for så skal mængden være mindre :-)

tirsdag den 11. november 2014

En lille tyk én...

Jeg skulle også prøve at bruge en halmkrans hvor jeg limede kogler på med limpistol. Det gik nu også meget godt. Kransen er mindre end den anden jeg viste og koglerne kom til at sidde noget tættere, men den er stadig smuk at se på :-)





Efter at den anden krans lukkede sig har jeg forsøgsvist hængt denne her ud, for når koglerne sidder tættere samt er limet på, kan det være den ikke lukker sig eller i hvert fald ikke efterlader store huller, så man kan se ned til halmkransen.

søndag den 9. november 2014

Vinterkrans i kogler

I sommers fik jeg samlet en god bunke kogler i forbindelse med at vi var i sommerhus og nu skulle de bruges til noget. Så det blev til en krans i ren kogler med en lille natursløjfe.





kuytkigu

onsdag den 5. november 2014

Færdighæklet put-i-puf fra Lutter Løkker

Jeg har hæklet gulvtæppet fra bogen Lutter Løkker, som du kan se her. Manden syntes udover gulvtæppet også at vi skulle have en ny puf, så den er hermed færdig. Manden ville gerne have at de var farverige og ikke lignede et sæt. Så det er kun den gule farve der går igen.




Fyldet er 2 hovedpuder og 1 dyne, så må vi lige se om der skal tages noget ud eller mere i med tiden.

mandag den 3. november 2014

Så er der købt lidt ind...

Jeg var en tur i Søstrene Grenes og her fandt jeg nogle hvide og sandfarvede klistermærker (ja der var mange andre farver og størrelser at vælge imellem). Jeg tænker de bliver gode til julegaver og små værtindegaver. Evt. som mærkat til marmeladeglas eller saftglas.



Sidst jeg var i Søstrene Grenes købte jeg cellofanposer, så kombinationen af disse mærker og cellofanposerne skal nok blive godt :-)

Weekenden bød på velfortjent afslapning samt lidt kreative sysler, jeg viser frem senere. Vejret søndag blev nydt på legepladsen og ellers blev der ladet op til en ny uge :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...