lørdag den 31. maj 2014

Endnu en t-shirt har set dagens lys og FERIE

Denne gang i blød og dejligt tynd jersey fra Kludemanden i Harlev...




Ja det er lidt vildt at sønnike er på vej i str. 110 og har stadig ikke er blevet 3 år, men han er så lang i overkroppen, så det er nødvendigt.

Manden og jeg har haft "fri" torsdag-lørdag, da mine svigerforældre har haft bettemanden på miniferie. Og hvor er det bare fantastisk at vi kan sende ham afsted med dem og han bare vinker farvel og er glad for at køre i "farfars bil". Og vi har nydt tiden - ikke lavet det helt vilde...været lidt i haven, købt nogle ting og været ude og spise. Det er balsam for min sjæl (ikke at bettemanden er væk, men mere roen og muligheden for at gøre lige det man har lyst til og tiden til det).
Svigerforældrene kommer idag og griller, som afslutning på miniferien og resten af weekenden står ligeledes på "lav det du har lyst til og slap af".

tirsdag den 27. maj 2014

Sommerens garderobe tager form

Godt vejr er lig med t-shirts og bettemanden er igang med at skifte videre til næste størrelse, så der skal laves lidt tøj.




Jeg købte i sin tid en meter af dette skønne stof og den sidste rest blev brugt til en t-shirt. Er stadig ret vild med stoffet, så det skal jo bruges til noget godt.

Jeg kunne faktisk klæde ham helt på i et matchende sæt, hvor der er shorts, t-shirt og bluse i samme stof....men det ville være ret corny :)


onsdag den 21. maj 2014

Dåbsgave...stoffet der blev en smuk kjole

I weekenden var vi en tur i Aalborg til barnedåb og det smukke stof jeg viste jer blev til denne søde kjole







Mønsteret er fra Ottobre 6/2013 nr 6. i str 74-80. Jeg er vældig tilfreds og glæde rmig til at se den på, engang om et halvt til et helt år :)

torsdag den 15. maj 2014

Stofkøb til gave

Vi skal inden så længe til barnedåb, hvor lillemusen selvfølgelig skal have en hjemmesyet gave, så der er købt stof gennem stofdepotet. Det er en tynd og lækker kvalitet med rigtigt fedt farvetryk. Men mere om det senere...nu må I blot mæske jer i denne teaser...


Det er fantastisk at solen skinner idag og varmer lidt efter de kolde dage med regn. Jeg er den seneste tid så småt begyndt at sy igen og energien vender langsomt tilbage. Jeg slapper af og lader op...og det virker. Uroen og tankerne træder mere i baggrunden og kun indimellem dukker op...og det er rigtigt rart. Foran os er en weekend med flere gøremål og det er lidt en tester for mig at se hvor meget jeg kan, men lige nu glæder jeg mig bare :)

God Store bededags ferie til jer alle :)

søndag den 11. maj 2014

En bestilling til en lille ny...

Jeg har tidligere lavet denne jakke til familiens dreng, men da han snart får sig en lille søster eller lillebror, så løb der er forespørgsel ind. Om jeg kunne lave noget lignende jakken, men som en heldragt og det kom der denne sag ud af:






Mønsteret er fra Ottobre 4/2012 og stoffet er fra Stofdepotet.

Jeg er selv super tilfreds og tror jeg har fundet et mønster jeg selv vil bruge når der forhåbentligt engang kommer en lillebror eller lillesøster her i huset.

Jeg har lavet en Jørgen Clevin, for denne dragt var færdig for over en mdr siden, men alt har været gået i stå, men er da heldigvis langsomt på vej igang igen ;-)

mandag den 5. maj 2014

hvorfor der har været pause i blogindlæggene - Ja her kommer et lidt længere indlæg, så hæng bare i...


For 5,5 år siden blev jeg gift med min dejlige mand og livet startede så godt, men få uger senere fik vi at vide at min bror havde kræft. Det blev en lang og sej kamp  i 3,5 år med kræften, som til sidst tog livet af min smukke og stærke bror. Inden hans død nåede jeg at blive mor for første gang, min bror stod fadder for mit barn og min far fik tilsvarende dødsdom med en kræftdiagnose. Min far fik stik mod alle odds 1,5 år at leve i og han døde april 2013. Så alt i alt meget turbulent og følelsesmæssigt op- og nedture.

Fordi livet ikke går i stå selvom der kæmpes med kræft i familien, så har min mand og jeg købt vores første hus, min søster og hendes mand har totalrenoveret deres hus og tilsvarende har min yngste bror og hans kone totalrenoveret deres hus. Disse projekter har min ældste bror og min far deltaget i efter kræfter og formåen og det har været fantastisk at have deres faglige viden og erfaring, men det har også tæret på kræfterne. Jeg har flere gange været oprigtigt bekymret for min familie, da jeg har kunnet se hvordan de har hængt i med fingerspidserne. Og totalrenoveringerne er ikke i mål endnu.

Jeg blev færdiguddannet psykolog næste samtidigt med at jeg blev gift med min mand og har efterfølgende ikke haft ansættelser der varede over et halvt år og i år fik jeg min første 1-årige ansættelse. Så der har ikke været økonomisk ro eller samme planlægningsmulighed, når man ikke ved hvor man er om et halvt år (heldigvis har min mand haft fast arbejde). Jeg har været tæt på mange gange og har så senest som i fredags været til samtale på en fastansættelse, men fik det endnu en gang ikke (skuffelse tikkede ind med en mail idag).

Oveni i det hele har vi været ved mekanikeren 6 gange siden midt i marts, grundet en masse små og store reparationer. Så der har nærmest hver gang vi har sat os ud i bil (som vi hovedsageligt bruger i weekender) været en lampe eller noget der indikerede at der var noget galt.

Ovenstående sat sammen med at jeg pt. arbejder med folk, der har PTSD (traumer fra krig, tortur, overfald etc.). Det betyder, at jeg mange dage på arbejde lægger øre til de mest forfærdelige oplevelser og ser den menneskelige natur fra sine aller værste sider....ja så er det svært at holde fast i det gode i livet. Det er svært at holde fast i at ulykken "kun" rammer naboen. Det er svært at holde fast i tanken om at mennesker generelt er gode og ønsker det godt.
Mere end noget andet jeg tidligere har arbejdet med, tærer dette på mig og ikke fordi jeg har travlt på arbejde, men mere indholdet i arbejdet. Mange dage jeg cykler fra arbejde, har jeg bare brug for at mærke min søn i mine arme. Jeg har sværere ved at overskue, at besøge venner og familien (som ellers plejer at være nemt for mig). Jeg er mere bekymret og ængstelig end jeg plejer. Lysten til det kreative har været på et minimum. Det er som om at dråben fik bægeret til at f lyde over.

Alt i alt har jeg skullet bruge lidt tid på at finde ud af hvad der foregår. At jeg hverken er deprimeret eller stresset, men har nogle af symptomerne. At jeg skal tage vare på mig selv og samtidigt ikke lade mig diktere til at blive hjemme. At min mand er fantastisk og støtter mig. Min familie spørger til mig og lytter til mig. At jeg skal igang med det kreative igen, så jeg kan få mere lyst ind i hverdagen.
Jeg har udviklet nogle meget klare strategier for mit arbejde, så det ikke går ind og rammer mig i sådan en grad.

Jeg er på vej tilbage, dog uden at have været helt nede, men bare taget ekstra vare på mig selv på det sidste.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...