torsdag den 28. august 2014

Så har jeg været på tilbudsjagt :)

De smukke sko har jeg kigget længe efter, men syntes ikke lige jeg havde pengene til det og så en dag browsede jeg lidt og fandt dem sat ned. Vupti så blev de købt og de er simpelthen så fine.






På den lidt mere praktiske front, så gik mine lange Ecco støvler i stykker sidste vinter efter at have holdt i 4 sæsoner (absolut tilfreds med dem og holdbarheden). Men det betød selvfølgelig også at jeg skulle have nogle nye. Sidste efterår købte jeg sko fra Ecco, fra serien Sculptured 65 og de sad bare SÅ godt og senere købte jeg i samme serie ankelstøvlerne som også var perfekte. Så har jo holdt øje med de lange støvler, men har ikke kunnet finde dem i min størrelse. Så pludseligt en dag finder jeg de lange smukke støvler i samme serie i en engelsk butik og dem måtte jeg jo bare have. Så for nogle dage siden kom de til mig og de sidder lige så perfekt som de andre i serien :) Så nu er jeg fuldt udstyret til efterår og vinter med sko, ankelstøvler og lange støvler der er helt ens bortset fra længden...er det kikset eller ok...for jeg har dem jo aldrig på samtidigt alligevel. Det er lidt ligesom et sæt med pung, clutch, taske og skuldertaske i samme design...måske?

Jeg elsker i hvert fald dem alle sammen og glæder mig til det bliver koldt nok til at jeg kan gå med støvlerne :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...