mandag den 11. august 2014

DIY: Hybenmarmelade

Jeg elsker hybenmarmelade og er vokset op med denne variant. Sidste år fik jeg ikke lavet marmelade og jeg fortrød det bitterligt hele året, så havde besluttet at i år skulle jeg have lavet noget. Så i den midterste uge i ferien blev en dag brugt på denne herlighed. Her kommer en beskrivelse til dem der ligeledes måtte ønske sådan en marmelade.



Ingredienser: 750g rensede hyben (dvs. ca. det dobbelte i hele hyben), 5 dl vand, 1 citron, 500g sukker og rød melatin.


1. Man tager alle sine lækre hyben og skærer dem over i halve og skærer stilken af.



2. Så renser man alle kerne ud ved at tage en teske og "grave" dem ud.


3. Godt nogle timer senere fra start ser dine hyben således ud :)


4. Hyben skæres i småstykker på skærebræt, blendes eller som her sendes igennem en kødhakker.



5. Hybenmassen, vand og citronsaften blandes sammen og koges i ca. 15 minutter. Herefter blandes det meste af sukkeret i gryden og koger videre i 10 minutter. Tilsidst tilsættes melatinen blandet med resten af sukkeret og det koger i nogle minutter. Mens det koger skummes marmeladen af (dvs. man fjerner blidt det øverste lag af massen, hvor kerner, urenheden og lignende koger op og lægger sig).


6. Marmeladeglassene skylles i atamon og marmeladen hældes varm på glas og lågene lukkes på med det samme.


Min portion på billederne svarer til ca. 2 gange opskriften.

2 kommentarer:

  1. MUMS! Ser lækkert ud - du lever sandelig op til dit Bloggernavn ;-)))) KH L

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forsøger i hvert fald at leve op til navnet ;-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...