lørdag den 18. januar 2014

Undskyld mig...det er vist mig der lugter...

Ikke at det er noget jeg siger højt, men tænker det ofte. Så her kommer lige et emne vi ikke så ofte snakker om - at lugte af sved.

Da min mand og jeg var kærester syntes han vist at jeg brugte lidt mange penge på tøj, men efter vi flyttede sammen fandt han ud af hvorfor. Jeg har vist det man vil kalde en tydelig egenlugt, hvilket betyder, at jeg ikke har det samme tøj i lang tid, før sveden sidder i tøjet og jeg ikke kan vaske det ud. Dette betyder, at tøjet så blot er til at smide ud, for lige så rent det lugter når det er vasket, lige så forfærdeligt lugter det, når blusen har været på 1-2 timer.

Jamen hvad med at prøve en anden deo...uha jeg har været igennem det fleste på markedet. Dem med parfume kan jeg ikke tåle, dem med talkum ødelægger istedet tøjet med hvide mærker og de resterende skifter jeg imellem, for således ikke at blive "immun" overfor dem. Selv de hårde metoder, hvor man "lukker for svedkirtlerne" (f.eks. 5 dage uden sved) virker ikke synderligt godt.

Jamen hvad så med noget andet vaskepulver...hvis jeg bruger andre mærker end astma og allergimærket, så klør jeg på huden fordi jeg ikke kan tåle dem.

Min mor har altid brugt rodalon eller eddike...det gør jeg også og det kan forlænge levetiden på tøjet, men desværre ikke mere end 1-2 mdr.

Så det betyder, at når jeg vælger tøj skal de have bestemte features f.eks. ikke for tætsiddende under armene, naturlige råstoffer og de ting jeg oftest smider ud (bluser, cardigan og undertrøjer) skal helst heller ikke være for dyre.

Den faste læser her på bloggen kan måske erindre, at jeg er meget glad for kjoler, hvilket også har en længere levetid sålænge de opfylder ovenstående krav. Men jeg kan jo ikke have mange kjoler i præcis samme mønster, så jeg har planer om at lave et grundmønster som både kan blive til bluser og kjoler, som fungere godt til mig. Derfor har jeg meldt mig til...


Ego-måned i februar, hvor jeg vil lave noget til mig selv, som lige passer mine krav og som kan give bedre levedygtighed. Hvis du har lyst til at være med til at bruge februar på at kreere noget til dig selv, så kig her og vær med.

12 kommentarer:

  1. Ej jeg tænker straks på hvad du laver i dit arbejdsliv! Min mand svedte også meget i sit tidligere arbejde og det sad i håndklæder, tshirts, sengetøj mm (-men jeg har en fornemmelse/hukommelse der siger at du sidder på kontor?? ikke sikkert at det passer for mig :/ )
    -og så så jeg noget i tv den anden dag om én der svedte meget og han fik botox indsprøjtninger i armhulen for at mindske sveden og det hjalp.. Jeg kender ikke noget til det, læst om det mm -jeg slynger det bare ud.. for det må da være træls at smide tøj ud og tænke på det hele tiden.. Hilsen Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for input og ja det kan da godt være træls, men tror man affinder sig med tingene når situationen har været sådan længe. Det blev dog værre efter graviditet, så hvis jeg er heldig så kan endnu en graviditet gøre det bedre igen :-) Det er mest træls når yndlingstøjet ryger, men en god undskyldning for at købe nyt :-)

      Slet
  2. Du har sikkert prøvet den, men her er den eneste deodorant der bare virker i lidt længere end en halv dag den lyserøde/hvide Rexona. I hvert fald ud af de mange mange mange forskellige jeg har forsøgt mig med. De andre farver fra Rexona holder slet ikke nær så godt..
    Fed februar, men tror desværre ikke tiden er til det. Har du fået bladet??

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tak har fået det og lavede også et indlæg om mit held, men det er ikke sikkert du opdagede det ;) De fleste roll-on deodoranter indeholder talkum, men jeg vil da lige kigge på den næste gang og se om den skulle være en undtagelse :)

      Slet
  3. lyder spændende men laver nu primært ting til mig selv, må jeg jo nok tilstå :-) lige for tiden er jeg både egostrikker og egosyerske :-)

    hmm det med sveden kendte engang en og hun brugte noget fra matas.. kan da ikke lige huske hvad det er det hedder... der en med noget krystalhalløj i, men mener ikke, at det var den hun brugte skal prøve at komme i tanke om det.. har også nogle bluser der stinker meget hurtigt lige meget hvor meget jeg vasker dem,.... det er lidt trælst...

    SvarSlet
    Svar
    1. Har prøvet krystallere...de havde en kortvarig effekt, men det aftog desværre...men kender flere der har gavn af den :) Og egostrikker og egosyerske er da bare fedt, men jeg skal i hvert fald nogle gange lige have et skub for at lave til mig selv...:)

      Slet
  4. Det problem har jeg også haft, her hjælper det dog at lægge tøjet i blød i Rodalon 1/2 time før vask.
    Men faktisk har det mest effektive været kostomlægning!
    Da jeg fik konstateret PCOS og begyndte at spise KISS ( ingen sukker og hurtige kulhydrater) forsvandt problemet!
    Så tror det er et problem der skal behandles indefra og ikke udefra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har godt tænkt tanken omkring kostomlægning, men tror alligevel jeg har svært ved at tage mig sammen til at leve af en bestemt type kost...så tror jeg næsten hellere jeg vil lugte indimellem, men det kommer jo nok også an på sværhedsgraden...

      Slet
  5. Har selv lidt voldsomt af armsved med dertil hørende lugt og svampeangreb, men er sluppet helt af med problemet efter at hudlægen anbefalede mig at bruge en deo fra apoteket der hedder Anhydrol. Håber du får has på problemet.

    Knus og varme hilsner
    fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh...det lyder heller ikke rart og har faktisk ikke prøvet den deo før, sp det vil jeg da undersøge :) Tak for tippet...

      Slet
  6. Ej det skal du da ik leve med:( jeg har både en veninde og min bror der lider voldsomt af sved også de får begge botox min bro på riget hver 3 mån og staten betaler han har aldrig problemer mere. Så til lægen med dig og få botox det hjælper :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også læst anbefalinger af botox behandlinger, fra folk der har fået dem og det er da bestemt i mine overvejelser, men har no et håb om at klare det uden behandling. Men det kan da være at jeg på et tidspunkt er så træt af det at jeg er blevet klar til behandling :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...