søndag den 30. juni 2013

HUSK af følge mig på bloglovin og lidt nye shorts :)

Der er andre kloge bloggere der siger at blogread'eren lukker imorgen og derfor skal man bruge bloglovin - så husk at tilmelde jer min blog på bloglovin :) 

Puha det er varmt udenfor og derfor skal han have nogle shorts til det gode vejr. Mønsteret er Ottobre 1/2012 - oprindeligt bukser jeg blot har kortet af :) Jerseyen er rester fra Antons venne t-shirts. Så er det stof brugt til sidste stump - det er en god følelse :)














fredag den 28. juni 2013

onsdag den 26. juni 2013

Fristede og sarte sjæle...kig væk...

For lidt tid siden læste jeg et indlæg hos Line om at man aldrig måtte gå ned på udstyr. Det var simpelthen så fine nogle kreationer hun viste frem i indlægget. Jeg sarte sjæl blev fristet og fik en demonstration af en coverstitchmaskine hos min lokale symaskinemand...ja og det fristede da kun endnu mere. Jeg forhørte mig om brugtpriser og tilbehør...hmm...fristelsen var stor. Jeg gik på nettet og fandt én maskine brugt, men god stand og med tilbehør....nøj det var svært ikke at fare frem og købe...meeen man er vel et fornuftsmenneske (måske). Jeg tænkte at jeg lige ville tage en tur forbi Smuksak butikken og tjekke Lines kreationer ud - bare lige for at se hvad jeg ville få ud af pengene...og sandelig om det ikke lige var den dag Line passede butikken. Så hun kunne jo vise smukke kreationer frem og fortælle om vidundermaskinen...puha det var en hård fristelse.

Nå men jeg må jo indrømme at jeg bukkede under for fristelsen og aftalte at kigge på den brugte maskine jeg fandt på nettet...og jeg købte den :) JUBIIIII......


Og min helt klare undskyldning var jo den lækre stræksøm den kan sy når jeg lægger jersey op var nødvendigt fordi de boxershorts jeg lavede til fars dag ikke rigtigt fungerede til manden, da benene ikke kunne strækkes nok og de derfor strammede :) Ej, den undskyldning var helt klart ikke god nok, jeg forsøgte bare at bruge den til at overtale mig selv :)

Af ekstraudstyr var der oplægningssæt og kantebåndsfolder 1. Oplægningssættet som ses nedenunder folder selv kanten op og syr den præcist, hvilket giver et lækkert finish (jeg skal jo selvfølgelig selv sørge for at den er klippet præcist).

Kantebåndsfolder 1 kan bruges til allerede foldede bånd, dvs. skråbånd etc. der skal syes på en kant og udstyret sørger for at det hele kommer til at lægge pænt og blive syet pænt. Det er nok ikke noget jeg kommer til at bruge helt så meget, da jeg sjældent syr i faste stoffer, men man ved jo aldrig - hvis man fik en pige engang ville der nok blive syet mere i faste stoffer. Desuden var det jo en del af handlen, så kunne lige så godt tage den med :)


Stærkt indspireret af Line regner jeg med selv at bestille nedenstående kantebåndsfolder 2 hjem fra udlandet, fordi den kan folde og sy bånd på man selv har klippet, dvs. lave de smukke kanter på jerseybluser/bodyer etc. hvor den er pæn udvendig og indvendig. Ved godt at det ikke er nødvendigt og det egentligt bare er lir...men det gør mig stadig høj ved tanken :)


Nu var det jo ikke bare et greb i lommen at købe en sådan maskine og jeg har derfor "lånt" pengene fra vores opsparing og tilbagebetaler dem løbende den næste tid med mine "lommepenge" Så der bliver ikke så mange penge til at købe stof etc. for og derfor bliver der også for tiden syet ting af stof fra gemmerne. Men det er nu også en god fornemmelse at få ryddet lidt ud.






mandag den 24. juni 2013

Sommer/efterårsjakke til bettemanden

En travlt weekend er overstået med masser af aktiviteter og skiftende vejr. Pasning af nogle venners søn fredag, besøg hos oldemor lørdag og Sankt Hans fest søndag med naboerne. Skøn weekend, men som altid går det alt for stærkt og nu er det mandag igen. Det blev ikke til sytid i denne weekend, men så er det godt jeg har noget i gemmerne jeg endnu ikke har vist jer :)

For noget tid siden så jeg dette skønne stof hos Christine og måtte simpelthen have det. Det er der kommet denne jakke ud af...den er set før i forskellige udformninger og nu har denne set dagens lys. Jeg er vild med det mønster, stoffet og farverne...





Løvestoffet er købt hos strommingdesign, inderstoffet og rib er købt hos Citystoffer i Århus (min lokale stofpusher). Det har indtil nu været for varmt at bruge den, men ellers har bettemanden brugt den forrige jakke til lidt koldere dage som almindelig jakke og om vinteren er den brugt til at sove i, selv ved frostvejr er den perfekt :)

fredag den 21. juni 2013

Endnu en undertrøje....

...har han ikke nok?...jo, men det er så fin en måde at bruge rester og når det bliver rigtig sommer, eller når vi er i Italien på sommerferie, så skal han nok storforbruge.

Den hurtige læser vil genkende stoffet, som rester fra den viste t-shirt :) Der er dog en mindre fejl på undertrøjen, men måske er det kun mig der ser det - kan du finde den?



Tip: Du kan kun se fejlen på øverste billede :)



onsdag den 19. juni 2013

Same same but different...

Jeg har tidligere lavet flere nederdele i denne model (her og her). Den passer perfekt til mig og min smag. Den kan varieres i det uendelige og denne gang blev det en denim-model. Jeg forsøgte mig med lommer til den, men det fungerede simpelthen ikke. De kom ligesom til at stå åbne og det klædte ikke nederdelen, så de blev droppet igen. Stoffet købte jeg for laaang tid siden og er lidt igang med at bruge rester og rydde ud i gemmerne.




Jeg elsker mine farverige nederdele, men så skal der noget ensfarvet til. Så nu har jeg en ensfarvet nederdel, hvor der kan komme noget flerfarvet til :)

Det eneste minus ved nederdele er manglen på lommer. Jeg forsøgte at gøre noget ved det denne gang, men det fungerede ikke rigtigt. Jeg kunne have påsat ydre lommer, men der var ikke mere stof, så det blev ikke. Overvejede om jeg skulle sætte en lomme på i noget andet stof, for lidt at pimpe nederdelen, men så ville det ensfarvede lidt gå af det...hmm...som du nok kan høre, så har jeg mine helt bestemte meninger om tingene og vurderer jeg at det ikke helt fungerer, så vil jeg hellere lade være.

Ja det kender de fleste af jer sikkert, at man flere gange har brændt nallerne på at sy noget som ikke fungerede og enten blev smidt ud undervejs eller har hængt længst inde i skabet i lang tid.

Der bliver virkeligt produceret for tiden - tildels fordi jeg har tiden til det og tildels fordi jeg er igang med oprydning. Ikke at oprydning i sig selv er spændende, men mere fordi jeg først må købe nyt stof når jeg har ryddet mere ud i det gamle :) Ja man bliver jo nødt til at motivere sig selv på forskellige måder og holde igen med stofkøbet...ellers ville jeg være alt for fattig og der ville ikke være plads :)


mandag den 17. juni 2013

Endnu en t-shirt til samlingen...

Jeg har kigget og kigget....voteret og stemt for og imod. Kunne jeg lidt fototryk på stof eller ej...ja jeg har mange gange været forbi Stof og Stils hjemmesiden for lige at kigge endnu engang....men jeg kunne ikke beslutte mig. Så var jeg en hurtig tur forbi butikken (jeg havde 10 minutter, inden jeg skulle ud af døren igen) og tog en hurtig beslutning - som jeg bestemt ikke har fortrudt.




Den er skøn på og stoffet er af en dejlig kvalitet syntes jeg...og den halve meter jeg købte er allerede væk, men mere om det senere :)

lørdag den 15. juni 2013

En lille vendbar jakke til barselsgave....

En tidligere kollega er gået på barsel og jeg går lidt og venter på at hun er klar til et lille barselsbesøg :) En lækker lille fyr, han skal da have noget blødt at blive pakket ind i til efteråret.









Jeg syntes de vendbare jakke bliver ved med at være sjove at sy og kombinationerne er uendelige :)

onsdag den 12. juni 2013

Andre nederdele til salg

Her er der 2 nye nederdele til salg her

Nederdel str. 4-5 år med grøn rib og blåblomstret skørt.




Nederdel str. 2-3 år med elastik linning og blåblomstret stof




mandag den 10. juni 2013

En lille bestilling og en ny krave...

Jeg har tidligere lavet flere af de vendbare jakker og dette er ud fra samme mønster, men mere sommervenlig. Den er kun i et lag isoli og med en krave der kan slåes op efter behov.



Jeg er meget godt tilfreds med udformningen og glæder mig til at se hvordan kraven fungerer :)

fredag den 7. juni 2013

En rest af jersey + lækkert sommervejr = friske shorts

Det gode vejr får lige testet mængden af shorts der ligger i skuffen og fandt mangler. Så måtte mor jo lige igang og perfekt til at bruge nogle rester :)



Shorts med lommer og "falsk"åbning foran...:)


onsdag den 5. juni 2013

Fars dags gave...

Fik selv en ret sjov idé syntes jeg...fars dags gave, der består af far og søn boxershorts sæt :)











Postkasserød jersey med blå stjerner fra StofogStil. Elastik fra Guldager og Sønner i Århus. Så glæder jeg mig bare til at se far og søn sammen :)



tirsdag den 4. juni 2013

Nederdele til salg

Et ekstra pudebetræk af Susanne Schjerning kan blive til disse smukke nederdele, der er til salg her.

Nederdel str. 2-3 år med lyserød rib og lækkert sart blå stof.




Nederdel str. 1 år med sennepsgul rib og sart blåt stof.




søndag den 2. juni 2013

Du tror måske at du har set den før, men det var str. 74 - nu i str. 98

Jeg viste noget af det stof der var kommet hjem til mig og én af kreationerne var denne bestilling:

En vendbar jakke i str. 98 i lækker sort isoli og limegrøn jersey med biler. Så håber jeg bare at der er en dreng derude, der bliver glad for sin nye jakke :)






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...