onsdag den 13. november 2013

Baby Month: DIY vendbar elefanthue med mønster

Her kommer en DIY på en vendbar elefanthue eller man kan blot lave en alm. elefanthue uden at kunne vende den. Mønsteret finder du her (den stiplede linje er markering af en str. større og hvorledes mønsteret forstørres - svarende til 1-2 år). Den kan syes på de fleste maskiner og jeg laver den med overlocker.

Materialer: rib og 2 slags jersey (jeg bruger ofte en jersey og så en tyk jersey/rib).

1. Først printer og klipper du mønsteret ud.
2. Så lægger du mønsteret på et stykke jersey lagt dobbelt og klipper ud (husk at tillægge sømrum).

3.  Således klippet 2x2 huer og en bane rib (længde svarende ca. til 2/3-3/4 af åbningen alt efter ribbens elasticitet)


4. Så syes huerne sammen ret mod ret og ribben laves til en "cirkel"


5. Så lægges huerne indeni hinanden ret mod ret, som vist.

6. Så skal ribben sættes fast mellem de 2 huer, dvs. ribben foldes og sammensyningen sætter jeg oftest fast ved sammensyning under hage. Så tager jeg det direkte modsatte punkt af sammensyningen på ribben og sætter fast ved sammensyning ved pande. Igen tager jeg halvvejs mellem de to punkter og sætter dem fast halvvejs på siden af elefanhuen. Disse 4 nåle er en hjælp når det hele skal syes sammen, for så ved man at ribben skal strækkes således at den passer mellem de to nåle. Husk hvis du overlocker at tage nålene ud, for skæret på kniven er ikke så glade for nåle :)


7. Således ser huen ud når den er syet sammen.


8. Huen vendes og ser såeldes ud.


9. Sørg for at få de to huer til at passe sammen og overlock (eller sy med overlock sting på symaskine) således den nederste kant på huen bliver afsluttet pænt. Da jersey ikke trævler, er det ikke strengt nødvendigt at sy kanten forneden, men det bliver pænere. Jeg plejer at hæfte enden af tråden fast med en stoppenål og klippe det overskydende tråd væk.


10. Og således bliver huen fædig og kan her ses fra den anden side. God sylyst og link gerne til mig når du bruger mønsteret - jeg vil elske at se jeres kreationer :)


31 kommentarer:

  1. TAK for brugbart indlæg! Man skulle næsten tro, at du er synsk! Jeg har netop dobbeltsidet elefanthue på ugens to-do-liste og klippede et mønster i går aftes...
    Min symaskine kan dog ikke sy overlocksting - øv - så jeg funderer lidt på, hvordan jeg bedst tackler sammensyningen af de to lag stof i kanten hele vejen rundt forneden. Mon stræk-stingene virker? Jeg kunne jo teste det, inden jeg går i gang... Ellers modtages tips GERNE! :-)

    KH L

    SvarSlet
    Svar
    1. Før jeg fik min overlocker lavede jeg en hue, som jeg "siksakkede" fornede med en stingtype på symaskinen som manualen kategorisede som overlocksting. Så tænker da du lige skal kigge manualen igennem eller prøve nogle stingtyper af, for at finde den med mest stræk i :)

      Slet
    2. TAK, Anne - jeg vil i den grad tage eksperiment-hatten på til aften, når Bettefisen er lagt i seng ;-) Det kribler helt for at komme i gang nu!

      Slet
    3. Så fik jeg endelig lavet en hue i dobbelt stof --> http://lillyslounge.blogspot.dk/2013/12/vendbar-elefanthue.html

      Tusind tak for inspiration og råd - det virker så fint med min symaskines strækstofssting :-))))

      Slet
  2. Tusind tak for fed DIY, Emil trænger til ny hue så det er fantastisk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen værsgo...så skal du jo nok lige forstørre huen lidt....den stiplede linie er ca. 1-2 år og hvis du laver den endnu en cm størrer svarer det ca. til 2-4 år....:) Min søn på 2,5 bruger den største størrelse...

      Slet
  3. Skønt med en god DIY. Tak for, at du deler :-)

    SvarSlet
  4. Tusind tak for mønster! Jeg skal have syet til både Lara og Askil, og det er vist ved at være på høje tid!

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg syr som regel både enkelt og dobbeltlag så der er til varme og kolde dage. De dobbelte er lidt tykke under en cykelhjelm, men gode til leg på kolde dage. Jeg har også brugt enkeltlags når bettemanden skulle sove, for han lå så lunt i sin sleebee bag og behøvede ikke dobbeltlag :) Og så er det en perfekt måde at bruge rester :)

      Slet
  5. Tusinde tak for at dele dit mønster :-) Jeg har også ledt efter et godt mønster - havde besluttet mig for at bruge Ottobras, men nu trro jeg jeg vil bruge din :-)
    mvh
    Karin

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan jo altid teste begge mønstre og se hvilken der passer bedst til dit barns hovede. Jeg er selv glad for mit, men har også hørt godt om Ottobres :)

      Slet
  6. Den er fin! Og hvor er det fedt at du deler og laver en DIY!!! :-)

    SvarSlet
  7. Tak for mønster! har virkelig ikke kunnet forstå hvordan jeg lavede en elefanthue større før nu, tak for forklaringen!
    KH Micha

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det var da så lidt, dejligt at du nu fandt ud af det :-)

      Slet
  8. Tak for mønstret, jeg vil lave det stort nok til min knægt på 10 år, så han har huer til vinteren :) Mange hilsner Tina

    SvarSlet
  9. Ser ud til at være et super mønster, men ville gerne se huen på et barn. Har nemlig ikke mulighed for at prøve undervejs, da huen er en gave.

    SvarSlet
    Svar
    1. I dette indlæg kan du se huen på min dreng http://fruflittig.blogspot.dk/2012/09/den-perfekte-elefanthue-igen.html?m=1

      Slet
    2. Tak for info. Nu har jeg fået den syet. Den ser dog meget lille ud, selvom jeg lagde yderligere 1 cm til hele vejen rundt. Han er 3 år, så er spændt på om han kan passe den.

      Slet
    3. Er da spændt på om han kan passe den, men hvis du lavede den 1 cm størrer end den stiplede linje (+sømrum), så skulle du gerne have den rigtige størrelse...

      Slet
  10. Har lavet den hue med stor succes til min søn, men lige nu kan jeg slet ikke finde printselv mønsteret... Har nok bare set mig blind, kan du hjælpe :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I 3. Linie fra oven er der er link til mønsteret...håber det virker og ellers må du skrive igen :-)

      Slet
  11. Meget fornemt med en diy på elefanthue.
    Skal lige være helt sikker på når man printer ud skal man sige tilpas til side?
    For ellers bliver den meget lille?

    SvarSlet
  12. Mønsteret er til 1/2-1 år, så det er heller ikke så stort. Print skal være aktuel størrelse tror jeg det hedder 😉

    SvarSlet
  13. Super fin. Jeg vil lave til min søn på 10 mdr. Hvsd måler du ca ribben i cm? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kommer lidt an på hvilket sømrum du arbejder med, men som oftest er bredden på ribben ca. 3,5-4cm

      Slet
    2. Åh nu Mente jeg længden ;) du skriver 3/4 af åbningen ca, trækker du bare 20% fra ca?

      Slet
    3. Jeg lægger ribben op så den følger åbningen rundt i krumningen og når jeg har den fulde længde trækker jeg ca 25% fra og klipper det af i den længde...håber det giver mening 😉

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...