mandag den 16. september 2013

Jeg har lavet en Jørgen Clevin...

Jeg har været på lejr hele weekenden og derfor har jeg snydt og lavet denne før weekenden :)

Når man først kommer igang, så er det jo ikke til at stoppe igen. Denne gang med en bedre halsåbning :)






Weekenden bød på masser af social samvær og udfordringer. Vores (lidt for) modige og eventyrlystne dreng stak af fra sin seng lørdag aften. Vi sad til aftenmødet og igennem midtergangen kommer pludseligt en af de andre mødre gående med bettemanden på armen. Hun havde fundet ham i spisesalen hvor han tullede rundt. Vi havde selvfølgeligt haft babyalarm på ham, men han havde været så stille at han ikke var gået i alarmen. Så da vi lagde ham i seng igen satte jeg alarmen lige indenfor døren, så hvis han åbnede den igen, ville alarmen vælte og det ville give lyd i vores ende. Tilfreds med planen satte jeg mig tilbage til mødet. Efter knap en times tid kommer der en kvinde og prikker mig på skulderen og siger at vores søn står og spiller bordfodbold ude i indgangspartiet. Første tanke: Hvordan er han kommet ud?. Da vi lægger ham i seng igen ser vi at han stille og roligt i det bælgmørke lokale er gået hen til døren, har flyttet babyalarmen (for den stod jo i vejen) og så var han gået ud. Nu var der andre boller på suppen og vi gik ind og tjekkede op på ham hver 10. minut og efter omkring en halv time, finder jeg ham endnu engang ude ved bordfodboldbordet, hvor han kigger i brochurer....ALTSÅ....så blev han mandsopdækket. Så fra kl 22.15-22.30 sad jeg på værelset og ventede på at han faldt i søvn.

Så det ahr godt nok sine ulemper, at han i en alder af 2 år, kan kravle ud af sin weekendseng...håber I andre har haft en dejlig weekend :)

4 kommentarer:

  1. Hihi - han er da en lille bandit:-) Blusen er virkelig sød.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja en lille bandit er den helt rigtige betegnelse :-) og tak for rosen

      Slet
  2. Sådanne en lulle udbryderkonge :-) he he han skal da nok gå hen og blive en rigtig krudtugle :-)

    Sød bluse

    SvarSlet
  3. Tak og der må jeg nok afsløre at han allerede er en krudtugle, men vi forsøger at holde trit med ham :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...