onsdag den 16. januar 2013

Hækledate med tidligere kollega + stofkøb

Jeg fik igår besøg af en tidligere kollega til hækledate nummer 2. Vi havde første hyggeaften med hækling i december, hvor hun lærte luftmasker, kædemasker og stangmasker...lige det der skal til for at lave bedstemorfirkanter. Nu ville hun gerne have date nummer 2 og lære fastmasker. Derudover lærte hun også halve stangmasker samt at begynde at læse opskrifter. Når man sådan skal hygge sig, skal der også lidt godt til bordet, men ak, vi havde ingen æg (hvilket udelukker mange kager og småkager) så frem fra fryseren og så blev det til romkugler.


Jeg fik brugt alt det krymmel jeg havde i gemmerne, da det blev en lidt stor portion, men godt smagte de ;)
Jeg var også en tur i Stof&Stil, da jeg skulle købe ind til fastelavnsdragten til bettemanden. Her faldt jeg over dette fine poplinstof (tror jeg nok det hedder). Det er lidt svært at se, men det er varm sommergul med lyserøde flamingoer. Jeg har godt nok ikke nogle planer endnu for hvordan det skal bruges, men det var bare så fint....:)


Og så faldt jeg også over dette fine jerseystof fra forårskollektionen, som er ved at komme i butikkerne. De løver er da for nuser og perfekt til en lille baby, især da den passer til begge køn.



Forårskataloget skulle komme ud sidst i januar, så glæder mig til at se hvad der ellers kommer :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...