onsdag den 12. december 2012

Uh de planer, munden for fuld, fantastiske ideer og alt det andet

Jeg må simpelthen bare sande at pt. er der ikke nok timer. Der er altid planer og ideer der skal udføres i december, men der er også bare mere travlt, for der er flere ting man skal til. så planerne om hjemmelavede til/fra kort, julepynt og julekort...tja det blir vist ikke til.
På mit arbejde (som jeg er super glad for) har jeg taget munden lidt for fuld i et forsøg på at afkorte ventelister...så der halser jeg rundt og forsøger at sige til mig selv at jeg skal tage den med ro. Kvalitet...ikke kvantitet...husk det nu ;-)
Blogland bugner med ideer for tiden og jeg gemmer links og printer ud, for lige nu bliver det ikke. Jeg havde også planlagt en give away, men kommer vist bare til at drukne blandt mange, så den kommer i januar.
Og så er der også de hjemmelavede julegaver...de er på vej, men med ikke-planlagte forsinkelser.
Og så er der alt jeg når, men ikke får vist frem eller fortalt, for det er der ikke tid til...pebernødder, havregrynkugler, julepynt af papirler og hygge med sønnike. Pynt til bryllup, bryllupsoutfit til bryllup nytårsaften og underholdning. Lærer en veninde at hækle, har købt det lækreste stof til billige penge, skal hækle en hue, lærer en ny terapiform og alt det jeg har glemt i min opremsning.
Jeg elsker at se folk har været inde og kigge på bloggen og føler skyldfølelse over der sker så lidt for tiden, men sådan må det bare være lige nu, for der er simpelthen ikke tid til alting. Så når julen ( som for vores vedkomne indeholder jul, tvillingernes fødselsdag, egen fødselsdag og et bryllup) er veloverstået, så kommer jeg tilbage for fuld damp igen, men lige nu bliver det vist sporadisk...tak fordi I kigger med og velkommen til alle de nye læsere...:-)

2 kommentarer:

  1. Hu ha, ja der sker lige rigeligt for tiden.
    Også i blogland! Jeg har det lidt på samme måde, de gode ideer må gemmes til der er bedre tid.
    Håber du får styr på det hele og husker at tage dig tid til også at slappe af og hygge :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det forsøger jeg på...overvejer at lave januar til lav julepynt måned...så er der ingen stress med at få det færdigt :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...