mandag den 24. september 2012

I fuld sving og fyldt op på "god kone kontoen"


Mors lille tiger fra vuggestue fik en hård start idag...eller i hvert fald hårdere end han plejer. I og med at jeg har gået hjemme som arbejdsløs, har vores morgener været rolige og Anton har kunnet sove til han vågnede, men ikke idag. Næh nej, for mor skulle på arbejde idag...første arbejdsdag i over 1,5 år (hvoraf en del var barsel). Så Anton skulle vækkes og mor her skulle klare det hele selv, da manden først kommer hjem i aften fra herre-tur til Norge. Men alt forløb glat og mødte i fin tid på arbejde. Første punkt på dagsordenen var personalemøde,  hvor jeg finder ud af, at jeg skal have første patient kl 10 til forsamtale (visiterende samtale) og endnu en kl 13. Jeg kendte ikke procedurer for samtalerne eller havde forberedt mig på patienterne. Så tjuhej det gik og jeg kørte stilen cool, så de opdagede ikke at det var første dag. Smuttede så lidt tidligere fra arbejde, da jeg skulle anskaffe mig en papirkalender til at skrive patientaftaler i. Det blev også lige til sorte strømpebukser (da jeg i morges fandt ud af at jeg ikke havde flere og derfor tog grå på). Forkælede mig selv med en ny cardigan. Gjorde dagens gode og ærlige gerning: Ved scan selv i Føtex havde nogen glemt nyindkøbte Bisgaard Vinterstøvler - overvejede kort at beholde dem selv eller sælge dem, men tænkte at hvis det var mig, ville jeg ærgre mig gul og grøn over at have mistede dem. Så jeg afleverede dem til "kassedamen" og tog op og hentede en super glad dreng i vuggestue. Efter aftensmad og bad til lille manden fik jeg gjort rent i hele hytten og gjort det lækkert til når manden kommer hjem. Efter lidt sytid er jeg begyndt at trænge til at lægge benene op og se noget fjernsyn...så afslapning til mig. God aften til jer alle

2 kommentarer:

  1. Puha, lyder som en hård men også spændende dag- GODT at du afleverede støvlerne, der er helt sikkert en mor (og et barn) der takker dig af hjertet for det:-) God arbejdsdag imorgen. Knus Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja spændende og hård...håber at moderen og barnet har fået fat på støvlerne igen. Tak og god dag imorgen til dig også...:-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...