torsdag den 20. september 2012

Hjemmelavet saft DIY




Denne type saft kræver at du samler sammen over lang tid. Min sæson startede med jordbær, der blev renset og lagt i fryseren. Dernæst ribs og solbær. Så brombær og blommer. Og her tilsidst æbler. Blandingsforholdet mellem frugterne varierer fra år til - alt efter hvor meget jeg kan få fat på/gider at plukke. Dette års saft ser ca. således ud:
jordbær = 2 kg
ribs = 500 g
solbær = 700 g
brombær = 300 g
blommer = 2 kg
Æbler = 2,5 kg
(evt. lidt citron til at holde på farven)
I alt 8 kg frugt
Sukker = 3,5-4 kg (afhængig af sødmen af bær og sammensætning)
Atamon til at skylle flasker
Først tør jeg alle de frosne bær op natten over.






Så bliver æblerne skåret i både.



Flaskerne findes frem (jeg bruger altid flasker med patentlåg eller klik-låg, således at jeg er sikker på at der kan dannes vakuum og derved bevare saften vinteren over). De er rengjorte, men bliver lige skyllet i atamon for at fjerne eventuelle bakterier.



Hele herligheden er færdig og klar til at komme i saftkogeren.



Sammen med sukkeret lægges det hele i saftkogeren og den sætte igang (HUSK at den ikke må koge tør for vand, så påfyld jævnligt)



Især i starten går det stærkt med saften og man kan tappe ofte, men med tiden går det langsommere og langsommere. Det er derfor vigtigt at du lader det koge nok til du har til at fylde en hel flaske. Hvis flasken ikke bliver fyldt og står og bliver kold, kan den ikke vakuum lukkes.








Frugten kommer til at se således ud, idet saften trækkes ud af den, så bliver den mere rosinagtig i overfladen.





Når saften bliver lysere, er det fordi der ikke er mere og det hovedsageligt er vand der kommer igennem. Så er det tid til at stoppe.



 Min portion blev der således ca. 8 liter saft ud af. Stil falskerne et mørkt og køligt sted, så holder de sig bedst. Blandingsforholdet må du prøve dig frem med :) God fornøjelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...