fredag den 21. september 2012

Æble-karry chutney

Jeg har nu for 3. år i træk lavet denne opskrift fra bloggen Slagt en Hellig Ko og den er perfekt til at pifte en ret op med kylling, som marinade eller noget helt andet.


Portionen giver godt 1½ liter chutney
1,5 kilo syrlige æbler i tern
2 store løg, skåret i ringe
100 g tørrede abrikoser skåret i små tern
1 stang kanel
8 hele nelliker
50 g friskrevet ingefær
200 g rørsukker
4 spsk karry
3,5 dl eddike
1 spsk olie (jeg brugte hasselnøddeolie)


Først forbereder jeg alle ingredienserne, således at det hele er klar til at blande sammen.



Olien og karry varmes på panden til karryen begynder at dufte. Herefter tilsættes resten af ingredienserne.


Det hele småkoger i en time under låg, med jævnlige omrøringer.


Hvis man ønsker en tykkere konsistens, kan man koge 10 minutter ekstra uden låg.


Hele herligheden hældes på atamonskyllede glas (således kan chutneyen gemmes vinteren over).


Jeg plejer at notere på mine glas hvad de indeholder med en glaspen, den går nemlig rimelig af i vask og ellers kan det sidste skrabes af med en kniv. Så slipper man for at skulle pille mærker af hele tiden.

2 kommentarer:

  1. Lyder rigtig lækkert, kunne være jeg skulle prøve den opskrift :)

    SvarSlet
  2. ser dejligt ud - nemt og lækkert.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...