onsdag den 19. september 2012

Besøg hos Christine (FrkTurkis)

Måske har nogle af jer kunnet læse hos FrkTurkis at vi havde en formiddags kaffeaftale igår. Det var super hyggeligt og vi fik snakket krea, syteknik, lidt om Smuksak projektet og alt muligt andet. Det er altid sjovt at se folk fra bloggen i virkeligheden og det giver også et andet billede af hvem der sidder bag skærmen (med klude om sin hånd...ej sidespor). Som Christine efterfølgende skrev i et indlæg, så har Alfred besluttet at det der med at kravle er stærkt overvurderet...hvilket var til min fordel. For Christine havde syet nogle bodyer, som Alfred ikke kunne bruge, hvilket gav mig muligheden for at købe dem.




I morges da jeg så får tid til at prøve den første på Anton (da jeg var lidt i tvivl om størrelsen på denne), så kommer min mand ind, kigger på Anton og siger "Den har du da ikke syet" (da han både kender mine stofkøb og min systil). Jeg svarer ham at den er lavet af Christine, som jeg var på besøg hos. Hvortil han svarer: "Den sidder godt på ham og passer godt til ham - jeg kan godt lide den måde stoffet er sammensat". Jamen så var der da ikke mere tvivl...dem skal vi da købe. Det er da ros der vil noget og en opmærksom mand når det omhandler hjemmesyet tøj.

Så kan man jo undre sig over, at jeg vil købe, når jeg godt selv kan sy dem. Men det handler ikke altid om selv at kunne, det handler også nogle gange om at få andres inspiration eller prøve noget nyt. Jeg kommer i hvert fald til at bruge disse bodyer vinteren over...
Hvis du føler dig snydt over at du ikke fik chancen for at købe disse fine bodyer, så hold øje med Christines blog med salg, for det var der de ellers var tilsigtet, hvis jeg ikke havde snuppet dem først :)


3 kommentarer:

  1. Sikke en observant mand du har! Men godt at han har godkendt dem, selvom det er en anden, der har syet dem ;-) Og ja, den passer da perfekt til Anton! Den anden body er vist lidt længere.

    Tak for besøget, det var rigtig hyggeligt og drengene herhjemme har allerede gjort det af med halvdelen af marmeladen og det meste af saften! :-)

    SvarSlet
  2. Sikke en opmærksom mand, det er skønt. Men de er også bare rigtig fine. Især den med luftballonerne kan jeg godt lide.

    SvarSlet
  3. Det er så skægt når de strør om sig med 'vores' udtryk. Så kan jeg godt tænke 'hvad vil han gerne opnå?' ;-) god weekend

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...