onsdag den 8. august 2012

Besøg af yngste-niecen

Siden mandag har vi haft besøg af vores yngste niece (lillesøster til ældste niecen, som var på besøg i sidste uge) og hun tog hjem idag. Vi fik kreeret denne nederdel (stoffet valgte hun og jeg klippede og syede).


Og symaskinen kunne jo også lige sætte navn på nederdelen :)


Der må jeg så bare indrømme, at jeg med mine meninger om hvilke ting der kan sættes sammen og perfektionisme, så er det lidt svært ikke at guide til at jeg bestemmer. Men jeg gav hende valgene og forklarede hende konsekvenserne i forhold til antal stoffer og design valg. Hun valgte ovenstående og jeg tænkte, at hun da aldrig ville gå med den. Men idag ville hun absolut have den på og så kan jeg jo bare sætte mig i skammekrogen over at ville styre dagsordenen.

Vi fik også lavet en god gammeldags eventyruro. Jeg fik desværre ikke taget et billede af niecens kreation, så for illustrationens skyld har jeg taget et billede af den jeg selv lavede for mange år siden. Men min perfektionisme gjorde at den aldrig kom i brug, for jeg var ikke tilfreds med den måde jeg lavede ansigter på. Så de har forblevet i gemmerne ansigtsløse og fine...;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...