torsdag den 26. juli 2012

Ferie på bloggen og ferie i virkeligheden

Optimistisk nok troede jeg det ville gå hurtigere med at flytte og gøre klar, faktisk troede jeg, at der ville blive plads til noget kreativt indimellem....meeen nej. Inden vi flyttede boede vi 3 uger hos mine forældre, hvilket var rigtigt fint. Så flyttede vi og de næste 14 dage stod den på renovering, maling og indflytning. Så blev der lige plads til en uges camping...lidt billeder herfra




Efter vi er kommet hjem, er vores ferie slut og min mand er begyndt på arbejde igen, mens jeg som dagpengemodtager fortsætter indflytningen. Vi er næsten færdige og det kribler virkeligt i fingrene for at komme igang igen med noget kreativt. Og ellers går jeg bare og venter på at jobcenteret kontakter mig vedrørende anden aktør og aktivering...men der sker ikke så meget pga. sommerferien - det giver jo bare mig mere tid til at komme på plads.

I de sidste uger er der sket så meget og mange ting og jeg kan slet ikke få plads til det hele, så det må komme eller blive glemt...lige nu nyder jeg bare mit nye hus, det gode vejr og at der ikke er anledning til kedsomhed :)

1 kommentar:

  1. Får helt stress :) Her får vi nøglerne på lørdag og så har vi et hus der skal males, et gulv der skal ordnes, flyttekasser der skal pakkes ud osv. - og jeg har inviteret alle mine tidligere kollegaer til gilde om 14 dage :) Håber bare vi kan være ude.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...