tirsdag den 20. marts 2012

Begravelse og sygdom

I torsdags blev min kære bror begravet og det var en rigtig god begravelse. Der var omkring 250 mennesker i kirken og der var fyldt til randen samt nogle udenfor. Og det varmer utroligt meget at se så mange mennesker og man bliver stolt over at så mange viser deres respekt overfor min bror og hans familie.
De taler, der blev holdt, viste, hvor god en mand min bror var overfor ansatte, familie og venner - igen sidder man med stolthed over at han var min bror :-)
Her er et billede fra graven efter der var blevet lagt blomster på





Tiden efter hans død og begravelse har været præget meget af træthed, stilstand og sygdom - så der er ikke blevet lavet det helt vilde i vores hjem - hverken kreativt eller andet. Symaskinen har stået helt stille og det føles lidt som om vi har været i en bobbel. Jeg kan mærke, at der kommer mere energi og lyst til kreative ting, men forsøger også at give plads til at lave ingenting og lade op. Det eneste der er blevet lavet, er at jeg har hæklet på mit regnbuefarvet tæppe, for nu skal det snart være færdigt og så er der et nyt projekt på vej, men mere om det senere. Nu skal vi lige helt ovenpå alle sammen først og så kommer det...

5 kommentarer:

  1. Sikke en masse smukke blomster
    Håber I snart er friske igen.

    SvarSlet
  2. Ting tager tid, og de kreative ting venter gerne på at komme frem til når du er klar.
    Dejligt at høre at begravelsen gik godt, hvis man alts kan sige det.

    SvarSlet
  3. Det er vist helt naturligt med stilstand og træthed ovenpå sådan en begivenhed.
    Tror også at vi her i byen havde en "ung" begravelse i byen i torsdags, der var i hvert fald rigtig mange (mon det var din bror?).

    Bliver altid lidt trist når jeg kommer forbi en stor begravelse, det vidner nemlig oftest om et alt for kort liv.

    Håber for jer at sygdommen forsvinder snart og at I får nogle lyspunkter ind i hverdagen igen.
    Kh. Pia

    SvarSlet
  4. Jeg kondolerer mange gange! Jeg tænker meget på hele familien!

    Dejligt, at begravelsen var smuk og dejlig! Det betyder meget!

    Kh. Jenny

    SvarSlet
  5. Det gør mig ondt at læse.. Man er jo aldrig helt klar til at tage afsked med dem vi har kær.. Håber at I alle er fyldt med gode minder som får jeg igennem den sværre tid...

    Kreativiteten kommer når man er klar.. og især når man har brug for den...
    Jeg oplever ofte at kreativitet er balsam for sjælen.. Den bedste slankekur og kan erstatte en tur hos psykologen ;o) sorry.....

    Du går igang igen når tiden er moden...

    Lone

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...