onsdag den 29. februar 2012

Det svar kan jeg ikke bruge...

Jeg snakkede med min svigerinde igår og hun fortalte at hun fornemmer på min brors tilstand at han ikke lever måneden ud....WHAT....måske var jeg optimist, men jeg håbede at han levede til sommeren eller i hvert fald lidt længere...åh man vil altid have mere tid og samtidig er jeg dybt taknemlig over at det gennemsnitlige halve års levetid for hans kræfttype længe er passeret. Vi har fået lov til at have ham i snart 2,5 år. Jeg er så stolt og taknemlig over at han er min bror og han har beriget mit liv. Jeg er så glad for alt det vi har haft sammen, men jeg vil stadig have mere...og alligevel ser jeg hans smerter og lidelser. Jeg ser hvordan han forsvinder mere og mere i træthed og søvn og jeg ønsker ham fred...men han må ikke forlade os. Jeg kan nemmere forholde mig til min fars kræftsygdom og den død der uundgåeligt kommer heraf (ikke at jeg ønsker nogen død), men han har levet et langt og godt liv. Er tilfreds med tiden der er gået og efterlader sig voksne børn. Min bror efterlader sig kone og 4 børn (de ældste er 10)...det skriger af uretfærdighed og det er simpelthen ikke fair...jeg bliver harm og lidt barnligt fornærmet over at sådan stor ulykke skal ramme min familie dobbelt. Jeg vil skrive et brev til ham og fortælle hvad han betyder for mig og hvad han har haft af indvirkning i mit liv...og hvordan får man lige det formuleret. Hvordan får man sagt det vigtigste uden at drukne i alt det han betyder for mig - stort som småt. Han skal have brevet torsdag på hans fødselsdag..hmmm...fødselsdag, ja det er en mærkelig ting at fejre når situationen ser ud som den gør. Men omvendt er det også vigtigt at fejre livet og det liv vi har haft med ham...jeg håber det bliver en god aften med ham...

12 kommentarer:

  1. Sender dig varme tanker - hvor må det være svært

    SvarSlet
  2. Jeg synes også det er vigtigt at fejre sådan en fødselsdag. Han skal opleve en masse djelige ting med jer og ikke kun at I sidder og ser bekymrede og bedrøvede ud. Har selv et familiemedlem vi fejrede sådan kort tid inden hun døde af sin kræft og vi bliver ved at snakke om den dag og "kan du huske". Det er ligesom et fælles minde familien har nu. Jeg sender dig de bedste tanker og energi til at komme igennem en svær tid. Knus

    SvarSlet
  3. Kære Anne

    Hvor er jeg bare ked af det på dine og din families vegne. Ja, livet kan været så uretfærdigt og barsk og uforståeligt - og hvis der er noget, der er svært at finde mening i, så er det, når mennesker, som endnu ikke har levet deres liv fuldt ud, skal dø. Det virker så meningsløst. Jeg kan godt forstå, at du og din familie har svært ved at acceptere, at I nu skal sige farvel til din bror. Jeg tror, det er vigtigt for dig, at du får skrevet det brev. Skriv løs og sorter evt. bagefter i dine sætninger. Men for din egen skyld - skriv løs. Alt det du kan - både stort og småt. Og ja, sørg for guds skyld at fejre fødselsdagen, så I har det i jeres minde.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  4. Et af min fars sidste erindringer før han døde af sin sygdom var fejringen af hans fødselsdag... Også selv om han vidste han skulle dø, men det var for ham så fantastisk at være omgivet af alle sine børn og børnebørn og skabe et nyt frisk minde - både for ham at tænke på... men også for os der er ladt tilbage...

    Men jeg føler virkelig med dig - Skriv det brev, både for dig selv men også for ham... få det hele sagt! også selv om det måske bliver rodet og overdrevent - alt andet tror jeg du vil fortryde!

    SvarSlet
  5. Jeg føler virkelig med dig... min mor døde af kræft 63 år gammel for knap 1 1/2 år siden, alt for tidligt, men som min mor selv sagde " det er da den rigtige rækkefølge". Det er så synd for jer og så sørgeligt, når børn ikke kan beholde deres forældre ret lang tid.
    Masser af varme tanker til jer.
    Kh Christina

    SvarSlet
  6. Puha, sikke et indlæg. Det er så barsk og forfærdeligt at få en dødsdom. At få sådan et tidsrum er helt uudholdeligt. Det er helt sikkert vigtigt at få gjort/sagt de sidste ting. Det betyder jo også alverden for ham, at han kan forlade dette sted med vished om, at du elsker ham og stadig er der for ham efter hans død. Giv slip på alt det du føler - intet af det er forkert. Men kom af med det.
    Jeg ønsker for jer at I får en god fødselsdag.
    Mange tanker Didde-Louise

    SvarSlet
  7. Det gør mig ondt at, du er ved at miste din bror - især fordi han har familie og små børn og egentlig burde have hele livet foran sig. Men kræft er en ubarmhjertelig sygdom, den skelner ikke mellem unge og gamle. Han har dog indtil nu snydt døden ved at leve videre end den forventede levetid, og jeg er sikker på, at både du og hele familien har nydt at have ham hver eneste dag.
    Hvis du har behov for at fortælle din bror, hvad han betyder for dig, og ikke føler at talen er nok, er det en rigtig god ide at skrive det ned.
    Nyd hver dag du har med ham og jeg ønsker for jer, at I får en rigtig god ferie

    SvarSlet
  8. Så trillede tårerne herhjemme hos mig... Vi mistede min kærestes lillebror (som desuden var min lillesøsters kærste) på 31 i sommers - pludseligt og uden varsel. Så at du til trods for, at det må være umådeligt svært at skrive det brev, ja så kan jeg kun sige, at det vil være godt for både dig og din bror.

    Livet er sgi indimellem ondt og uretfærdigt.
    Jeg sender dig de varmeste tanker...

    SvarSlet
  9. Ord kan jeg slet ikke finde og putte ind til dit gribende indlæg,
    men en masse varme , medfølende tanker sendes til dig og familie i denne, så svære tid.

    SvarSlet
  10. Kræft er ganske enkelt en forfærdelig sygdom, der desværre rammer med spredehagl - har selv flere nære familiemedlemmer der har eller er døde af kræft. Suk, utroligt at der ikke snart er fundet en kur ...

    Bedste tanker til dig og din familie*

    SvarSlet
  11. Hvor gør det mig ondt, at du og din familie skal igennem sådan en helt og aldeles urimelighed ikke bare én, men to gange indenfor kort tid. Sender dig de varmeste tanker i en svær tid.

    SvarSlet
  12. Puha.. Har ikke været på i et par dage og sikke et wakeup call... Det er et stærkt indlæg som vækker mange følelser..
    KRÆFT er en urætfærdig og forfærdelig sygdom.. og det faktum at det har ramt din brot som endnu ikke har levet sit liv til fulde.. det er ganske forfærdeligt..
    Det er som om livet nogle gange spiller russisk roulette.. At I skal rammes så hårdt findes der ingen ord for...
    Men trods det tror jeg du gør det helt rigtige i at fokusere på det positive i en håbløs situation.
    Jeg vil opfordre dig til at skrive uden filter, bare brainstorme så kommer man oftere dybere ned...

    Jeg håber det bedste for dig og dine
    De varmeste tanker
    Mille

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...